Bibliografi

Om Winnie Andrews

Mit navn er Winnie Andrews. Jeg er 34 år, bor sammen med min mand og 2 piger fra 2020 og 2021, jeg er også bonusmor til min mands tvillinger fra 2007 som bor i Sverige.

Jeg tog beslutningen om at starte som privat børnepasser, for over 8 år siden. Han og jeg arbejdede og boede på daværende tidspunkt på Grønland. Vi tog beslutningen baseret på den glæde jeg oplevede ved mit job på et børnehjem i Nuuk samt mine tidligere erfaringer med pasning af børn, deriblandt også bonusbørnene.

Jeg har altid interesseret mig for adfærdspsykologi og hvorfor folk gør som de gør. Da min mor (kommunal dagplejer) kom på DUÅ forløbet i 2014 fulgte jeg derfor tæt med fra sidelinjen. Jeg vidste straks at disse teknikker ville jeg bruge i min dagligdag med børn og brugte det også ofte til at løse konflikter hos de omsorgssvigtede på børnehjemmet.

I 2013 tog jeg uddannelsen til ernærings og livsstilsvejleder, dengang havde jeg ikke mange tanker om at være privat børnepasser, men efterhånden som 2013 blev til 14 og 15, begyndte brikkerne pludselig at falde på plads. Al den viden jeg havde samlet sammen kunne passe perfekt ind i jobbet som privat børnepasser. Jeg ville få mulighed for at kombinere min viden om den sunde kost, det gode miljø og de geniale adfærdsteknikker indsætte dem i mit daglige job med børn, som giver mig så meget glæde.

Så siden 2014 har jeg derfor bevidst specialiseret mig inden for feltet: Fysisk, psykisk og miljømæssig sundhed for babyer, børn og gravide.

På baggrund af ovenstående vil jeg derfor, i min private pasningsordning, have fokus på både barnets psyke, fysik samt indre og ydre miljø.

Hvordan nedsættes mængden af daglige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer vores børn udsættes for? Hvordan skabes et psykisk og fysisk ligevægtigt barn, der kan være i sig selv og samtidig kunne rumme andre? Hvordan styrker vi barnets immunforsvar og ligger grobund for gode livsstilsvaner i fremtiden? Og sidst men ikke mindst, hvordan skaber vi et barn der en dag selv vil være en god forældre, og skabe skønne børn?

Alt dette, er hvad der driver mig og derfor jeg brænder for at passe dit barn.

Du er altid velkommen til at komme forbi til en uforpligtende rundvisning eller skrive dig på venteliste ved at downloade venteliste blanketten, under fanen “Pladser og Kontakt” og sende den til min mail.

kurser og uddannelser:

2012 – Anatomi, fysiologi og sygdomslære
2013 – Ernæringsterapeut og livsstilsvejleder
2014 – Sundhedspsykologi
2016 – Førstehjælp for voksne med ansvar for børn
2018 – Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde
2019 – Den styrkede pædagogiske læreplan
2019 – Førstehjælp for voksne med ansvar for børn
2019 – Børns sproglige udvikling

Om Freja Vigsø

Mit navn er Freja Vigsø. Jeg er 23 og bor i Skanderborg med min kæreste Lasse.
Jeg blev uddannet pædagogisk assistent i 2019 og har siden da haft nogle småjobs i både skole, børnehave og vuggestue, indtil jeg fik kontakt til Winnie.

Jeg har gået på Rudolf Steiner skole, og er derfor både meget glad for og påvirket af det børnesyn og den tilgang til børn som Steiner filosofien arbejder med, den går i korte træk ud på, at barnet skal være omsluttet af kærlighed og glæde. Ikke for at gøre det pylret og beskytte det for den mere barske verden udenfor de trygge rammer, men for at give barnet en solid basis, mod og styrke til senere at møde livets op og nedture som stærke mennesker.
Jeg har selv arbejdet i en Steiner vuggestue og børnehave i tiden efter jeg blev færdiguddannet, og inden jeg begyndte at arbejde hos Winnie. Det er på mange måder drivkraften og en stor glæde for mig, og noget jeg har i tankerne at uddanne mig inden for engang i fremtiden. Så mit ønske er også at tage dele af Steiner pædagogikken og børnesynet med i mit arbejde her.

Så længe jeg kan huske, har jeg gerne ville arbejde med børn, have en positiv indflydelse og en stor betydning for et nyt lille menneskes nutid og fremtid.
Jeg havde dog umiddelbart ikke forestillet mig at skulle arbejde i en privat pasningsordning. Men jeg kunne med det samme mærke at det var lige mig. Der er så meget mere tid til det enkelte barn her. Der er en anden form for ro og overskud man ikke finder i kommunale dagtilbud, og det tiltaler mig rigtig meget. Frihed til selv at sætte sin egen dagsorden, men også indrette dagen efter det enkelte barns behov, skulle det være nødvendigt.

Jeg er meget glad for at være i naturen og være aktiv, det viser sig både i mit privatliv og mit arbejde. Så hvis det udelukkende stod til mig, kunne jeg sagtens bruge en hel dag udenfor sammen med børnene, på legepladsen eller på eventyr rundt omkring i nærområdet.

Det er nyt for mig at skulle arbejde så tæt på et andet menneske, skulle planlægge og bestemme alting sammen. Jeg er sikker på at det bliver en spændende udfordring for os begge, noget vi kommer til at lære meget af. Så under alle omstændigheder er jeg glad for at det er Winnie jeg skal arbejde med. Hun har den erfaring inde for privat pasning som jeg ikke har på samme måde endnu, vi har en god kemi og er enige på de fleste punkter, de vigtigste punkter når man skal arbejde så tæt op af hinanden.

kurser og uddannelser:

2016 – Førstehjælp
2019 – Pædagogisk assistent uddannelsen
2019 – PAS (Pædagogisk analysesystem)

test-1